Der er kun gået en måned, siden Heidi Klum fødte sit fjerde barn.
Men allerede nu knokler den tyske topmodel for at vende tilbage til sine velformede modelmål. Og det er hårdt arbejde.
"Det er ikke let at træne 20 kilo væk i en fart," siger den 36-årige topmodel til det tyske blad Gunte.
Slet ikke når man skal finde tid til både slankekur og en stor familie med fire livlige børn.
Det smukke idol skal stå klar foran rullende kameraer i modelmål og uden poser under øjnene, når hun i begyndelsen af næste år skal være vært for 'Tysklands næste topmodel'.
Men den store, livlige familie har vist sig at være det perfekte slankeværktøj.
"Jeg laver ingen særlig workout, hopper en gang imellem på løbebånder og er ellers bare aktiv med mine børn," siger den nybagte mor.