I sidste måned blev Hilda Heick hacket af svindlere på det sociale medie Instagram.
Pludselig kunne hendes venner og bekendte opleve, at de modtog beskeder fra popdronningen, som forsøgte at få dem til at tro, Hilda Heick havde tjent kassen på bitcoins.
Men det hele var fup og fidus - og stakkels Hilda Heick havde ingen mulighed for at forhindre svindelen.
Nu har Hilda Heick imidlertid fået sin profil tilbage.
Og endda uden at give efter for den elle de kriminelle hackere, som ellers forlangte 1000 dollars for at frigive hendes profil.
- Jeg er glad, lykkelig og lettet, griner Hilda Heick i telefonen, da avisen.dk fanger hende.
- Jeg har virkelig haft det dårligt med, at andre sendte alt muligt ud i mit navn, fortsætter Hilda.
Hendes tilbagevendte profil er dog først og fremmest resultatet af Hilda Heicks egen ihærdighed, fortæller hun.
- Jeg har kæmpet en kamp. Jeg tror, jeg har sendt nogle og tyve mails til Instagram. Heldigvis har jeg larmet så meget, at jeg nu har min profil igen, griner hun.
På selve profilen skriver Hilda Heick nu.
- I dag fik jeg min rigtige instagram tilbage. Kære venner - dette er min story: Klik aldrig på noget link fra min instagram. Pas godt på jer selv.
Du kan finde Hilda Heicks profil lige Her.