Det er efterhånden en tradition på Roskilde Festival, at hegnet bliver væltet inden den officielle åbning.
Og selvom festivalledelsen dette år havde forsøgt at lave en såkaldt 'fair åbning', hvor de utålmodige gæster blev sluset ind i et særligt område med storskærm og underholdning, så gik det altså galt igen, skriver dr.dk.
Klokken fire natten til søndag væltede festivalgæsterne hegnet - fire timer før åbningen - og en uges fest i Roskilde er skudt i gang.