Engang var græskar noget, vi lavede suppe af. Nu skærer vi grinende hugtænder og tomme øjne ud af det orange frugtkød.

Den amerikanske tradition Halloween har nemlig ramt danske børnefamilier, institutioner, biblioteker og forlystelsesparker, og i denne tid er gadebilledet fyldt med flagermus.

Også flere folkekirker har taget traditionen til sig, og det forarger René Vester, der ved siden af sin metier som økonom kører landet rundt og forkynder i frikirker.

I dag, når andre holder Halloween, taler han i Kristuskirken i Bjerringbro om reformationen, som har fødselsdag netop i dag. Det mener han, burde være tilfældet i alle Guds huse, for den amerikanske pendant til vores Allehelgensaften hører ikke hjemme i kirken, mener han.

"Det er da positivt at mindes de døde, men fejringen af døde mennesker går over i spiritisme, og det har ikke noget med kristendom at gøre," siger han til Newspaq.

I sin danske form var Allehelgensaften ellers dansk helligdag indtil helligdagsrefomen af 1770. I folkekirken har man fortsat markeret den sidste søndag i oktober som Allehelgensdag, hvor menigheden mindes de døde. Men den amerikanske form med græskar og søde sager er hedensk.

Alligevel mener Carsten Selch Jensen, der er afdelingsleder på Center for Kirkehistorie på Københavns Universitet, nu godt, den uhyggelige dag kan forenes med et kristent budskab.

"Man kan barbere det ned og sige, at det handler i bund og grund om det godes kamp mod det onde. Det er jo udgangspunktet i Halloween, og så er det en meget universel fortælling," siger han.

Han tilføjer dog, at budskabet i dag er tæt ved at drukne i gummimasker, koste og heksenæser.

At Halloween er populærkultur af den værste skuffe, medgiver Hanne Bohr, der er præst i Bjæverskov kirke på Midtsjælland. Alligevel holder hun gudstjeneste med græskar og flagermus i sin kirke i dag.

"Vi har rammerne i kirken. Den uhyggelige krypt og kirkegården. Vores børn viser interesse for de ting, og så skal vi byde velkommen," siger hun.

I dagens anledning har hun pyntet kirken op, så den er ekstra uhyggelig, og der er arrangeret små indlagte spøgefuldheder for børnenes skyld. Det er måske ikke udpræget kristent, men prædikenen handler om ondskab og mørke, og det er der masser af i biblen.

"Folk kommer til kirken og stiller spørgsmål om døden og om ondskab, og det skal vi svare dem på," siger hun.

Men den køber René Vester ikke. Han mener Halloween er hedensk, og en kirke, der har taget traditionen til sig, er ubrugelig.

"Jeg tror, det er en tom kirke og en død kirke. Det er da fint nok, hvis de vil lege kirke og lave noget religiøst, men hvis det er uden det kristne indhold, så har du en kirke, som har glemt sit udgangspunkt," siger han.