Formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, er glad for sin frifindelse i byretten i dag:
"Det er en sejr for ytringsfriheden," siger han til Newspaq, men i følge islamkritikeren handler sagen ikke om ham:
"Den handler om, at vi har en regering, der gennem 30 år har åbnet døren for indvandring af folk, der ikke ønsker at blive integreret. I stedet for at løse problemet, anklager regeringen i stedet os, der gør opmærksom på, at vi står med et uløseligt problem," siger Lars Hedegaard.
Hedegaard var tiltalt for racisme, fordi han på en blog blev citeret for at sige, at piger i muslimske familier voldtages af deres onkler, fætre og fædre.
Udtalelserne var forhånende og nedværdigende, men Hedegaard havde ikke til hensigt at offentliggøre dem, og det er afgørende for at blive dømt efter racismeparagraffen, slår retten fast.