Paul McCartneys ekskone, Heather Mills, føler sig forfulgt. Hun mener, at folk rotter sig sammen imod hende for at ødelægge hendes liv. Det fortæller BBC.
Den tidligere model er sikker på, at de engelske medier har prøvet på at ødelægge hendes karriere, hendes personlige liv og rygte siden hende og McCartneys brud.
Heather, som har den tre-årige datter Beatrice med den tidligere Beatle, siger:
»Der er en skjult dagsorden, der siger, at jeg skal ødelægges og gøres til grin.«
Siden parret blev separeret i maj 2006, er der dukket mange ting om Heathers fortid op.
Hun har lavet pornobilleder, og hun skulle ifølge de britiske medier have været luksusluder.
38-årige Heather indrømmede også, at hun altid vil elske 64-årige Paul, selvom deres skilsmisse er grim.
»Jeg vil aldrig komme mig over ham. Jeg vil altid elske Paul. Han er far til mit barn.«