Brøndbys fans har længe bedt højere kræfter om hjælp. Nu får de det.
Det tidligere tophold Brøndby IF s spillere skal heales af Sosha Lillielys Gornitzka inden klubbens udekamp mod Viborg FF.
Gornitzka påstar, at hun siden sin tidlige barndom har kommunikeret med mennesker, dyr, planter, træer, sten og utallige væsner i den ikke-fysiske virkelighed. Hun samarbejder ifølge sin hjemmeside med kraftdyr, alfer og engle.
Og som om det ikke var nok, har hun også titel som clairvoyant, healer, inkapræstinde, aura soma-terapeut og druide.
Fans står bag
Spørgsmålet er så, om Vestegnens bud på Miraculix kan hjælpe Brøndby til den første udebanesejr i 25 kampe.
Forud for udekampen mod Viborg skal Brøndby-truppen igennem en seance med healerinden, hvis det står til fansene. Det er nemlig angiveligt Brøndby Support, der har taget det opsigtsvækkende initiativ, skriver ekstrabladet.dk.
Healerinden bekræfter selv det usædvanlige arrangement.