Myndighederne på Hawaii tog sig en helikoptertur fredag, hvorfra de kunne melde, at den store vulkan Kilauea fortsætter med at true nærliggende huse og beboede områder.
Det er ikke en overraskelse i sig selv, at vulkanen er i udbrud, for det har den såmænd været siden 1983 i mere eller mindre grad. Til gengæld melder myndighederne, at det nuværende udbrud ser ud til at vokse i omfang, og lavaen breder sig både over og under jordens overflade.
De nærmeste landbrug har allerede evakueret deres dyr fra de truede områder, og nu håber indbyggerne blot, at lavaen ikke fortsætter sin langsomme fremmarch, der, hvis den fortsætter, vil ramme deres hjem om en lille uge.
Kilauea har været i udbrud i 21 år, og det gør den til den mest aktive vulkan i historien.