Et meget sjældent syn mødte tirsdag morgen dyrepasserne i Øresundsakvariet. En af akvariets to havtasker har nemlig natten til tirsdag lagt æg, hvilket er første gang i akvariets historie.
Men den umiddelbare reaktion var ikke begejstring, forklarer chefdyrepasser Kristian Vedel.
- Jeg troede først, at der var nogen, der havde glemt at tænde for vandet i akvariet, fordi det var helt uklart. Så jeg gik straks med tanken om, at havtaskerne garanteret var døde.
- Så går jeg tæt på og ser, at der hænger et godt og vel seks meter langt slør af æg. Min tanke var bare "wauw". Det havde jeg ikke set komme, siger Kristian Vedel.
Havtasken lægger æg i lange baner, der kan blive op til ti meter lange, og hvert slør kan indeholde op til en million æg. Men det er sjældent, at fænomenet kan observeres, fordi havtasker normalt søger mod store dybder for at lægge æg.
Derfor er det også sjældent, at havtasker lægger æg under fangenskab.
Mange ting skal gå op i en højere enhed, fortæller Kristian Vedel.
- De skal trives, vandet skal være sundt, bunden og det hele skal være så naturligt som muligt, og de skal have god føde. Det kan så medføre, at de får lyst til at producere æg og smide dem også.
- Mange fisk, hvis de ikke føler sig trygge i omgivelserne, kan finde på at producere æggene, men ikke smide dem. Så bliver de i kroppen, hvilket fiskene faktisk dør af, når de ikke kan komme af med dem, siger Kristian Vedel.
Dyrepasserne ved ikke, om æggene er befrugtede, og de ved faktisk slet ikke, om den anden havtaske i akvariet er en han, som kan befrugte æggene.
Men inden længe kan de begynde at kigge efter kendetegnene.
Derfor er det en spændende tid, de går i møde. Indtil videre er hænderne endnu ikke kommet ned.
- Hænderne kommer nok ned, når vi finder ud af, at de ikke er befrugtede. Hvis de er befrugtede, så kommer armene til gengæld endnu højere op, og så er målet at se, om vi kan få æggene til at klække.
- Hvis det sker, så har vi pludselig 30-50.000 havtaskeunger, siger Kristian Vedel.
Havtasken lever normalt i kølige farvande på den nordlige halvkugle. Den er kendt for sin store mund, som gør den i stand til at fange og spise byttedyr på næsten samme størrelse som den selv.
Havtasken bliver af nogle betegnet som verdens grimmeste fisk.
/ritzau/