Stormen Bodil raserede i december et mindre antal lystbådehavne. Ifølge Foreningen af Danske Lystbådehavne (Flid) løber den samlede regning op i 27 millioner kroner.
Men der er kun havnenes brugere, bådejerne, til at betale for de omfattende ødelæggelser, fordi havnene blev sløjfet fra stormflodsordningen i 2012.
Det er et mindre antal havne langs Sjællands nordlige, vestlige og østlige kyststrækninger, der er meget hårdt ramt, fordi Bodil blæste hul i moler og ødelagde broer og kajanlæg. Eksempelvis løber skaderne i Gilleleje Havn op i ni millioner kroner.
Regningen truer havnenes overlevelse, og derfor opfordrede Flid og Dansk Sejlunion for mere end en måned siden erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) til at ændre loven, så havnene igen kommer under stormflodsordningen og får en ekstraordinær bevilling.
- Lystbådehavnene er som økonomiske enheder for små og sårbare til at kunne stå alene med regningen efter så omfattende ødelæggelser, som vi ikke kan mindes at have set før.
- Flere havnene er truet på eksistensen. Det skal ses i sammenhæng med deres store betydning for turismen. Havnene besøges af tusindvis af mennesker fra landsiden og udgør en attraktionsværdi, siger direktør i Flid, Jesper Højenvang.
Det er mere end en måned siden, Flid og sejlunionen henvendte sig til ministeren, men de har endnu ikke fået svar.
- Der er fremsat lovforslag om udgifter til genhusning af de ramte boligejere. Vi håber, at politikerne snart kommer på banen, så vi kan få en afklaring, og vi håber rigtig meget, at de vil tage havnene med ind i lovforslaget.
- Det er ikke rimeligt, at brugerne, der bare har deres båd liggende i havnen, skal betale hele gildet, siger Jesper Højenvang.
Han henviser blandt andet til et eksempel med Humlebæk Havn, der har en årlig omsætning på en halv million kroner, men ødelæggelser efter Bodil for tre millioner kroner.
- Det er et stort beløb set fra havnenes perspektiv, men i det samlede billede er det ikke udgifter, der tømmer kassen i stormflodsordningen, siger Jesper Højenvang.
Flid vurderer, at man med et øget bidrag på blot 2,50 kroner årligt via den lovpligtige indbetaling over brandforsikringen til stormflodsordningen ville kunne sikre en pulje, der dækker lystbådehavnenes fremtidige erstatningsbehov efter stormflod.
/ritzau/