Flere regionaltog mellem Odense og Fredericia er torsdag formiddag aflyst. Det oplyser P4 Trafik.
Det er et havareret godstog, der spærrer trafikken mellem Fyn og Jylland. Det betyder, at det kan være længere rejsetid henover Fyn.
Godstoget er havareret ved byen Holmstrup, og det skal fjernes, inden der igen kan køres tog på strækningen. Derfor vil togdriften være indstillet i tidsrummet 9.30 til cirka klokken 12, hvor der i stedet vil køre togbusser.