Onsdag aften skulle Niels Hausgaard have stået på scenen på Thisted Musikteater.
Men der bliver ikke noget show – forestillingen er nemlig aflyst. Det samme er resten af ugens program, der også skulle have bragt troubaduren til Hjørring og Nykøbing Falster.
Det er alvorlig sygdom i den nærmeste familie, der tvinger den 77-årige Niels Hausgaard til aflysningerne, skriver Ekstra Bladet.
Hausgaards manager, Frank Panduro, ønsker ikke overfor avisen at gå i detaljer. Det vides således ikke, hvem der syg. Eller hvad vedkommende fejler.
Niels Hausgaard indledte sin turné med showet ”Lad nu det ligge” i februar. Det vides ikke, hvornår turneen genoptages, men på Hausgaards hjemmeside står der, at aftenens show er flyttet til 25. april.