Skuespiller Anne Hathaway skal spille Judy Garland i en ny film, der bygger på biografien 'Get Happy' af Gerald Clarke.
Rettighederne til at lave en film over bogen fra 2001 er netop blev erhvervet af filmselskabet TWC, og de har givet den Oscar-vindende Hathaway rollen som en af historiens største, kvindelige skuespillere. Det skriver variety.com.
Det vil ikke blive første gang, at Judy Garlands liv er i centrum på det store lærred. Men ifølge producenten Weinstien er Clarkes version meget mere interessant, fordi den bygger på intime detaljer fra Garlands liv. Blandt andet fra hendes egne skriverier.
"Man får et forstærket billedet af Judy Garland gennem denne bog, og vi føler, at Anne (Hathaway, red.) virkelig kan sætte sit eget præg på rollen," siger Weinstein.