Sent torsdag aften blev spredningen af coronavirus årsag til et stykke politisk danmarkshistorie. Et enigt Folketing vedtog som følge af den kraftige stigning i antallet af coronasmittede en hastelov.
Loven giver myndigheder en række hidtil usete beføjelser for at bremse smittespredningen.
Blandt tiltagene er en lovhjemmel til sundhedsministeren om at kunne igangsætte tvangsundersøgelser, tvangsbehandling og tvangskarantæne, hvis der er mistanke om smitte med coronavirus.
Ydermere kan der gives vaccination gennem tvang. Der findes dog i øjeblikket ingen vaccine mod det nye virus.
En del af bestemmelserne træder i kraft næste uge. Loven løber i første omgang et år.
Situationen er uden fortilfælde i dansk politisk og juridisk historie, siger Jens Elo Rytter, juraprofessor på Københavns Universitet.
Det er grundelementer i retsstaten, man piller ved, mener han.
- Det er umiddelbart det mest voldsomme siden Anden Verdenskrig. Der har været kraftige indgreb i forskellige terrorpakker, blandt andet efter terrorangrebet i 2001 (11. september, red.). Men det her går længere.
Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, beskæftiger sig med, hvordan smittebekymring påvirker vores adfærd.
Loven piller ved selve grundkernen i vores demokrati, siger han.
- Vi står lige nu i et spørgsmål om, hvad vi som demokrati kan gøre for at sikre samfundets sikkerhed.
- Og så er det klart, at man bliver nødt til at gå på kompromis med ting, vi ellers ikke ville gå på kompromis med, siger han.
Det bliver også muligt at forbyde forsamlinger på over 100 mennesker.
Politiet får mulighed for at bruge "den fornødne magt" for at sikre gennemførslen af hastelovens tiltag.
I sidste ende er det et spørgsmål om liv eller død, siger Michael Bang Petersen.
- Det, vi også skal forholde os til nu, er, hvilke grundelementer i vores demokrati, vi er villige til at gå på kompromis med for at redde liv.
/ritzau/
Af Frederik Fogde, Ritzau