Efter at popmusikeren Harry Styles i juli måtte aflyse en koncert i Royal Arena på Amager i København, er der sat dato for en ny koncert i Danmark.
Det sker lørdag den 13. maj 2023 i Casa Arena i Horsens, Midtjylland.
Det skriver koncertarrangøren Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.
Det var skyderi i shoppingcenteret Field's på Amager, som førte til, at koncerten med Harry Styles 3. juli blev aflyst.
Koncerten skulle være afholdt samme aften, som skyderiet fandt sted.
Sidenhen har det ifølge flere medier lydt, at der ikke ville komme en ny koncert.
Men nu er der ifølge Live Nation Denmark sat flere datoer for sangerens verdensturné, Love On Tour. En af dem i Danmark.
Harry Styles blev verdenskendt, da boybandet One Direction blev dannet i forbindelse med det britiske X-Factor i 2010.
Som en del af bandet har han også optrådt flere gange i Danmark.
I 2015 gik bandet fra hinanden, og Harry Styles fortsatte som soloartist.
Blandt hans mest kendte hits er "Watermelon Sugar", "As It Was" og "Sign of the Times".
Når Harry Styles skal optræde i Horsens, får han selskab af en britisk indierock-duo Wet Leg.
Samme rockduo gav i juni koncert på den nye københavnske festival Syd for Solen.
Billetsalget til koncerten næste år begynder officielt fredag den 2. september.
Ifølge Live Nation får de, der havde billet til den aflyste koncert i København, fortrinsret til at købe billetterne.
De kan således købe billetter allerede fra onsdag 30. august klokken 10.
Havde man billet til den aflyste koncert, bliver man kontaktet af billetudbyderen Ticketmaster.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.