Harry Potter-stjerne gift med Playboy-arving
Scarlett Byrne var i en enkel, hvid kjole, da hun giftede sig med Cooper Hefner (Foto: Instagram)
Ved en enkel ceremoni i Californien sagde Scarlett Byrne ja til Cooper Hefner - og tog hans efternavn.

Man skulle mene, der var råd til et brag af en fest, da Harry Potter-stjernen Scarlett Byrne, 29, blev gift med Playboy-arvingen, Cooper Hefner, 28.

Men det kunne faktisk dårligt være mere underspilllet – de to sagde mandag til hinanden under helt enkle former på rådhuset i Ventura County i det sydlige Californien.

 

I Harry Potter-filmene havde Scarlett Byrne rollen som Pansy Parkinson. Instagram

Scarlett, der blev kendt for sin rolle som Pansy Parkinson i Harry Potter-filmene, har allerede taget sin mands berømte efternavn, og på Instagram afslører hun, at det nygifte par senere vil holde fest på venner og familie.

Cooper Hefner er søn af Playboy-grundlæggeren Hugh Hefner, og arbejdede indtil maj i år i koncernen, hvorefter han grundlagde sit eget selskab. Og hans nye hustru har også godt kendskab til det pikante blad, hun har nemlig selv optrådt ganske nøgen i bladet i 2017.

Parret blev forlovet i 2015, men fik altså først papir på hinanden i går.

Cooper Hefner med sin berømte far, Playboy-kongen Hugh Hefner, der døde i september 2017. Scanpix
 

 

via Listen To News