De har netop fået bølgerne til at gå højt i det engelske kongehus med dokumentaren “Harry & Meghan”. Og nu er prins Harry og Meghan Markle klar med et nyt Netflix-projekt, som får premiere nytårsaften.
Denne gang som producenter af serien “Live to Lead”.
- Det her er inspireret af Nelson Mandela, der engang sagde: Det, der tæller i livet, er ikke kun, at vi har levet, siger prins Harry i traileren.
- Det er den forskel, vi har gjort for andre menneskers liv, der vil bestemme meningen med det liv, vi lever, lyder det videre fra Meghan.
I dokumentar-serien vil ledere og aktivister reflektere over deres arv og dele budskaber om mod, medfølelse, ydmyghed og håb. Der vil være interviews med blandt andre den afdøde amerikanske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, klimaaktivisten Greta Thunberg og New Zealands premierminister Jacinda Ardern.
Se traileren her: