Der er kun én ting, som er værre ved at være uden for et selskab, som man gerne vil være i. Og det er, at dem man ikke ønsker skal være der, er der.
Og det er præcis det, som er sket for prins Harry og fru Meghan. De har før være blandt magasinet Time's liste over de 100 mest indflydelsesrige og vigtige filantroper i verden. En yderst prestigefuld liste, da det ikke handler om magt, penge og berømthed, men.... filantropi.
I år er de udeladt. Til gengæld er storebror William og dennes fru Kate inkluderet.
Og det på trods af, at Harry og Meghans narrativ og en del af deres officielle hjemmeside har ordlyden "shaping the future through business and philanthropy" - altså skabe fremtiden gennem forretning og filantropi.
Men det var ikke nok til at lande på listen i år. Flere royale eksperter peger på, at den blæst og kontroversialitet, der har omgærdet parret i de seneste år, har været medvirkende til, at de ikke længere er at finde på listen.
Deres hverdag har da også handlet meget om striden med den kongelige familie, Netflix-samarbejder og kommercielle tiltag – især fra Meghans side med oprettelsen af interiør- og mad-sitet As Ever. Som også måtte skifte navn inden da, da hun havde kaldt det for et navn, der allerede var i brug i Spanien.
Og hvorfor er Harrys bror og svigerinde så havnet på listen? Jo, de kører en stor kampagne, hvor de via deres egen fond og andre fonde rundt om i landet vil gøre en forskel for de dårligere stillet i samfundet.
"Modernising royal philanthropy” - modernisere den royale filantropi, lyder det lidt svulstigt, men intentionerne er gode og har fået utrolig meget ros i hele landet og har hjulpet William og Kate til at toppe listen over de mest populære royale i landet. Også foran far, Kong Charles.