Indbyggerne i New York har altid haft et ry for at være hårdføre og ikke lade sig skræmme af noget som helst. Det passede også indtil 11. september 2001.
Mandag blev frygten genoplivet, da en mystisk gaslugt lagde sig over Manhattan og en del af New Jersey, som ligger lige på den anden side af floden.
På downtown Manhattan i The Rockefeller Building blev der over højtalerne annonceret, at myndighederne var i færd med at undersøge gaslugten, men man endnu ikke vidste, hvad der var skyld i den.
»Snart begynde folk at få hovedpiner og føle sig svimmel. Jeg fik selv kvalme,« fortæller Phil Campell til Time.com.
Igennem dagen begyndte kvalmen at brede sig over hele byen, og 19 personer blev indlagt for åndedrætsbesvær, svimmelhed og andre problemer efter at have lugtet til gassen.
New Yorks borgmester Michael Bloomberg holdt mandag eftermiddag en pressekonference, hvor han beroligede indbyggerne i New York om, at der ikke var noget at frygte med gaslugten, men at myndighederne endnu ikke vidste, hvad der var skyld i den.
Men på Phil Campells kontor sad de ikke og ventede på at høre nyt.
»Det er det, vi alle husker fra 11. september. Det var kun nogle enkelte som dengang tog initiativet til at gå. Jeg skulle under ingen omstændigheder blive,« siger han.
Men trods en underliggende frygt for nye angreb har newyorkerne dog stadig beholdt deres humor. Phil Campell og kollegerne tog i samlet flok op til McDonalds på Times Square, hvor gaslugten ikke var nær på påtrængende.
»Her var det eneste, vi kunne lugte pommes frites-friture,« siger han.
Myndighederne har stadig ikke fundet årsagen til gaslugten.