Der skulle gå næsten tre måneder, fra Åge Hareide blev udnævnt til landstræner, til Jon Dahl Tomasson officielt blev præsenteret som assistent.
Men nordmanden har hele tiden vidst, hvem han gik efter.
- Jon var fra starten mit førstevalg som assistent, og jeg er rigtig tilfreds med, at det lykkedes at blive enig med Vitesse om, at han fra juni kan starte som min nye assistent, siger Hareide til DBU's hjemmeside.
Han mener, at den tidligere angriber har en masse vigtige kompetencer.
- Jon kommer med en uvurderlig erfaring og har både som spiller og træner været en ledertype. Han besidder en ukuelig vindermentalitet og har vist, hvordan man formår at få det maksimale ud af sit talent i store klubber og i store ligaer.
- Så han ved, hvordan man får det maksimale ud af det potentiale, der er til stede i en trup. Og som noget helt afgørende, så har han et offensivt syn på fodbold og vil gerne underholde, lyder det fra Åge Hareide.
Jon Dahl tiltræder på en toårig kontrakt 1. juni, når han har gjort sæsonen færdig som assistenttræner i Vitesse.
Forinden vil han dog være inde omkring holdet, når Danmark spiller testkampe mod Island og Skotland.
Tomasson har sagt, at han første gang blev kontaktet omkring jobbet i november.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.