Åge Hareide drøner rundt på gulvet, hopper, slynger ud med armene og vender rundt. Mens han ivrigt taler.
Landstræneren har en holdning til videodommersystemet VAR, som på mange måder fungerer godt.
Men ifølge Hareide har VAR også vist, at reglerne om hånd på bolden er uklare og enkelte gange uretfærdige.
- Intentionen med VAR er fantastisk god. Man beskytter dommeren og sørger for, at tingene bliver gjort rigtigt. Det er i sig selv en nobel tanke.
- Men man må se på nogle af situationerne - blandt andet hånd på bolden. Definitionen af hånd på bolden er vanskelig selv med hjælp fra VAR, siger Hareide.
I ottendedelsfinalerne i Champions League var der flere eksempler på det, Hareide gerne vil have ændret.
I returkampen mellem Paris Saint-Germain og Manchester United fik englænderne tilkendt et straffespark, der ifølge Hareide ikke burde dømmes i fremtiden, hvis man kunne ændre regelsættet.
I situationen hoppede PSG-stopperen Presnel Kimpembe i overtiden op i luften med ryggen til, og bolden ramte ham på armen.
- Nu havde vi en situation med Paris Saint-Germain, hvor en spiller hoppede op og ramte bolden med armen. Men hvordan hoppede han op? Skulle han have gjort sådan her, siger Hareide.
Landstræneren forsøger at gøre sig smal med hænderne ind til kroppen for at visualisere det. Og han har mere i kritikposen.
- Jeg vil også gerne have, at VAR skal kigge på, hvor skudforsøget er på vej hen. Mod PSG var bolden på vej op på tribunen. Den var gået over mål, hvis du ser på boldens retning.
- Hvis den havde været på vej i mål, så havde det været større. Men når den er på vej over mål, så har det ingen værdi, mener Hareide.
- Det er dog dårligt forsvarsspil, at PSG-spilleren snurrer rundt og slet og ret vender røven til, lyder det fra den tidligere norske landsholdsstopper.
Nordmanden kan godt lide VAR-teknikken, så det er mest dommerreglerne, han kritiserer. Problemerne bliver nemlig blot forværret ved hjælp af de langsomme VAR-gengivelser.
Det skete også i Champions League-ottendedelsfinalen mellem Manchester City og Schalke 04, hvor Citys Nicolas Otamendi ramte bolden med armen.
Hareide nævner også flere eksempler fra sidste års VM, hvor danske Yussuf Poulsen blandt andet begik straffespark efter en VAR-gennemgang af hånd på bolden.
Ifølge Hareide er det eksempler på straffespark, som ikke bør dømmes i fremtiden.
- Reglerne om hånd på bolden er nødt til at blive defineret bedre. Man så også Otamendi fra City ramme bolden med underarmen.
- Vi havde også Yussuf Poulsen, der hoppede op, og bolden ramte ham bagfra. Men armen skal jo være et eller andet sted. Og hvis han ikke kan se bolden, så kan han umuligt straffes for det.
- Det samme med VM-finalen mellem Frankrig og Kroatien, hvor en kroat ramte bolden med armen, men han så den ikke, siger Hareide.
Han har nogle forskellige løsningsforslag.
- Enten skal du sige, at hvis du rammer bolden i feltet, så er der straffe uanset hvad. Eller også skal man lave en bedre definition. Nu tolkes den forskelligt med for eksempel afstanden mellem spiller og bold.
- Det er ikke VAR-systemet, der er noget galt med. Reglerne er meget konkrete med offside. Det er meget konkret med tacklinger på benene, som da Yussuf begik straffe mod Peru ved VM.
- Det var okay. Men med hånd på bolden er det noget andet, siger han.
Hareide har en anden løsningsmodel til at undgå uoverensstemmelser.
- Jeg synes, spilleren skal kunne se bolden for at begå en fejl.
- Hvis man har ryggen til, og bolden rammer armen, så kan der umuligt være straffe. I så fald skal man dømme alle straffespark, hvor spilleren har front mod bolden, siger Hareide.
/ritzau/