De seneste dage har vrede unge indvandrere hærget gaderne og brændt biler og containere af. Og i årevis har politikerne og kommunerne forsøgt at redde netop disse unge med et utal af integrationsprojekter og en hær af socialrådgivere og sagsbehandlere.

Men flere penge og mere socialt arbejde er slet ikke nok, hvis spændingerne mellem indvandrere og danskere skal dæmpes.

Ali og hr. Hansen er nødt til at stoppe op og tale sammen, så de ikke fortsætter med at blive forskrækkede over hinanden – og her menes der god gammeldags samtale og sludren hen over hækken, i supermarkedet eller ved busstoppestedet.

Det mener Fadi Kassem, der er daglig leder af Kontaktstedet i Århus, der hjælper kriminalitetstruede unge.

»Det nytter simpelthen ikke, at vi kun bliver ved at bruge penge på integrationsprojekter og sociale myndigheder, der skal redde de unge. Vi har fuldstændig glemt, at vi selv som borgere har et ansvar, når de her spændinger opstår. Vi kan ikke tro, at myndighederne skal klare alle problemerne for os. Derfor er både etniske danskere og indvandrere nødt til at fatte, at vi må mødes og tale sammen og forstå hinanden. Ellers bliver vi ved mec at leve i parallelsamfund, og så bliver spændingerne større,« siger Fadi Kassem, der selv fik sine første danske venner, da han voksede op på et børnehjem ved Silkeborg.

Mere Morten Korch

Hvad skal vi konkret gøre?

»Det er så nemt. Hvis du sidder ved busstoppestedet og røvkeder dig, og en indvandrer sætter sig ved siden af, så spørg ham, hvordan det går. Det samme gælder, hvis du er indvandrer og møder en etnisk dansker. Det handler bare om at skabe kontakt. Måske kan du invitere nogle hjem til middag, hvis du synes.«

Hvad er vigtigt at tale om?

»Det kan være små basale ting. Det er ikke så vigtigt. En sludder for en sladder. Det handler bare om, at vi ikke skal gå og være bange for hinanden. Jeg savner lidt Morten Korch-stemning, hvor hele landsbyen snakker med hinanden. Folk har desværre fået rigeligt i sig selv,« siger Fadi Kassem.

Han er overbevist om, at de unge indvandrere ikke ville brænde biler af, hvis de vidste, at det var familiens ven, hr. Jensen, det gik ud over.

»Men det ved de ikke. De eneste danskere, de drenge kender, er buschaufføren, deres socialrådgiver og deres læge. Hvis de kendte danskerne i lokalsamfundet, ville de ikke gør, de her ting,« siger han.

Fadi Kassem er overrasket over, hvor godt fordommene mellem indvandrere og danskere trives, selv om de første indvandrere fra Mellemøsten kom til landet for cirka 40 år siden. Det oplever han, når han sender unge indvandrere ud i jobtilbud.

»Når jeg sender Akmed ud til en virksomhed på Lars Tyndskids marker, kan han blive spurgt om, hvorfor han som muslim sprænger sig selv i luften. Den bemærkning skaber mistillid. På samme måde findes der indvandrere, der tror, at alle danskere er skilte og alkoholikere og stemmer Dansk Folkeparti. Kan du se, hvad jeg mener? Det er derfor, at jeg er utrolig glad for vores nye integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V). Hun viser forståelse for muslimer, og det giver stor respekt.«

Tror du , de unge laver uroligheder, fordi de føler sig diskrimineret?

»Nej, det kan godt være, at nogle enkelte har ret i, at de bliver diskrimineret af politikerne. Men jeg synes ikke, at flertallet af danskere diskriminerer. Problemet er som sagt, at vi lægger afstand til hinanden, men det er noget andet. De unges største problem er, at de mangler nogle klare værdier fra deres forældre og fra det danske samfund. De mangler at blive vejledt i, hvordan man respekterer hinanden. Og den vejledning kan den almindelige dansker bedre give dem end myndighederne. Det kræver bare, at vi taler sammen,« siger han.