Vidste du, at et par dage med for lidt væske kan betyde, at blodflowet i din hjerne bliver dårligere? Og ikke mindst: Vidste du, at det giver hovedpine?
Løsningen er altså hele tiden at sikre, at du får nok væske. Og her er en tommelfingerregel, at man skal drikke to liter vand om dagen.
Men i dag bruger man også en anden måde, at udregne den mængde væske, man har brug for.
Man skal indtage en tredjedel af ens vægt i deciliter. Så vejer du 90 kilo, så er det faktisk tre liter væske, der er dit daglige mål.
En nem og hurtigt indikation på om du får væske nok er din morgenurin. Er den mørk, så kan det være et tegn på, at du har fået for lidt væske.
Derfor er tricket, at man fra morgenstunden - og hen over dagen - får drukket den nødvendige mængde væske, og her er det sundest at drikke vand, urtete eller danskvand. Men al væske tæller med i regnskabet.
Udover hovedpine er for stor appetit, mangel på energi og tør hud indikationer på væskemangel.
Mediet Faglige Seniorer har med kostvejleder Birgitte Nymann og Fit Living som kilder lavet følgende liste over tegn på væskemangel:
- Tørre læber
- Dårligere sportsresultater
- Kolde hænder og fødder
- Dårlig fordøjelse
- Væskeophobninger
- Tør hud og rynker
- Rygsmerter
- Øget appetit og overvægt