Denne artikel blev bragt første gang 21. august 2016 på Ugebrevet A4. Vi bringer den igen, fordi mange andre læsere tidligere fandt interesse for den.
'Du bliver, hvad du spiser' lyder et formanende slogan, der skal holde os fra fedtglinsende pommes frites og kaj-kager. Men hvor kost, motion og rygestop før har haft arbejdsgivernes store interesse, er søvn nu i trivselskikkerten, og et fremtidigt råd kunne måske lyde: 'Du præsterer, som du sover.'
Arbejdsgiverne har i dén grad opdaget, hvor essentiel god søvn er for medarbejdernes velbefindende og effektivitet, og søvn bliver af virksomheder, forsikringsselskaber og fagpersoner udpeget som “det nye sort inden for sundhed”.
- Nu har arbejdsgivere i mange år brugt krudt på motion, kost og x-antal konsulenter og det har ikke nyttet en tøddel. Folk bliver stadig sygemeldt. Næh, det er søvnen, vi skal have fat i, erklærer Mikael Rasmussen.
Han er søvnspecialist og holder foredrag og forløb for virksomheder om søvn.
Dong Energy samarbejder med søvnsforsker
Dong Energy, konsulentvirksomheden Marsh, Novo Nordisk, Topdanmark, PFA Pension og HF i Kolding er blot et udpluk af de arbejdspladser, der har sat fokus på søvn. Også kommuner har haft søvn-forløb. Senest har Vejen tilbudt søvn-hjælp til sygedagpengemodtagere.
- Gennemsnitslængden for, hvor meget vi sover, er ikke faldet generelt set i Danmark, men det er søvnlængden hos arbejdende danskere
- Når man sover kort tid, defineret som under 6 timer, hænger det ofte sammen med, at der bruges mere tid på at arbejde
- Nye - mindre - undersøgelser tyder på, at danskerne sover mindre. Eksempelvis lavede Epinion sidste år en undersøgelse for Dong Energy, der viste, at kun halvdelen af danskerne får de anbefalede 7-8 timer
Kilde: Rapporten ’Søvn og Sundhed’ fra Vidensråd for Forebyggelse
UDVID 
En af de private frontløbere er Dong Energy, der har fået meget omtale af deres interesse for medarbejdernes søvn, søvn-app og søvncafeer. Nu vil man gerne være klogere på særlige medarbejdergrupper, fortæller HR-chef Hanne Blume:
- Vi har lavet et studie med en søvnforsker og undersøgt søvn i forskellige medarbejdergrupper. Det er interessant at se, hvad for eksempel skifteholdsarbejde betyder for søvnen. Vi kan ikke fjerne det, men måske indrette os, så medarbejderne sover bedre, siger hun.
En anden gruppe er småbørnsfamilierne, hvor man, som Hanne Blume siger, »kunne se på, hvad der skal til i forskellige perioder af livet med småbørn«.
Sikret mod dårlig søvn
I forsikringsverdenen er søvnbehandling blevet en del af mange sundhedsforsikringer. Hos Topdanmark, hvis kunder oftest er virksomheder med mellem 50 og 500 ansatte, tilbyder man hele paletten af udredning og behandling. Internt på arbejdspladsen er Topdanmark lige nu i gang med et søvn-forløb for medarbejderne, der får deres søvn screenet - altså undersøgt hvor meget og hvordan de sover.
- De medarbejdere, der konstaterer, de har udfordringer på søvnområdet, kan - hvis de ønsker det - få hjælp til behandling. Næsten 20 procent haft brug for hjælp, mest terapeutisk hjælp til at komme ud af mangeårige dårlige søvnvaner, men enkelte har også fysiologiske/medicinske søvnproblemer, som udredes i søvnlaboratorium, fortæller sundhedschef i Topdanmark Pia Bay.
Forsøget gennemføres blandt andet for at kunne tilbyde kunderne den helt rigtige sundhedspakke.
Der er stor efterspørgsel på dækning af søvnbehandling, oplever Torben Jager Petersen, søvnspecialist og leder af landets største private søvnklinik ScanSleep.
- En større koncern henvendte sig eksempelvis til os og sendte tre nøglemedarbejdere med søvnproblemer fra ledelsen for at teste vores behandlingsform. De ville gerne lave en aftale med os og skiftede sundhedsforsikring, fordi den, de havde, ikke dækkede søvn, fortæller han.
”Ved at falde ned af stolen”
Måske er det ikke så mærkeligt, at søvn er et sydende varmt sundhedsemne. Arbejdende danskere sover mindre, og når man hører Mikael Rasmussen fortælle, om alle de elendigheder dårlig søvn gennem længere tid (måneder) kan medføre, bliver man helt nervøs for, om man nu også får sine 7-8 timer.
- De største indirekte udgifter koblet til søvnproblemer og søvnsygdomme vedrører nedsat arbejdsproduktivitet
- På basis af resultater fra en amerikansk undersøgelse betyder det årligt 7,8 mistede arbejdsdage for hver fuldtidsbeskæftigede dansker
- Af alle sygedage estimeres 13,1 procent til at være ekstra sygedage blandt personer med søvnbesvær
Kilde: ’Søvn og Sundhed’ fra Vidensråd for Forebyggelse
UDVID
- Din koncentration, hukommelse, læring og reaktionsevne nedsættes kraftigt. De negative følelser får forrang, dine sociale kompetencer eroderer, og din impulsstyring bliver dårlig, opremser han.
Man bliver altså både sen i optrækket og bidsk at omgås.
En af dem, der har haft opslidende søvnproblemer, er 46-årige Heidi Grøngaard Mikkelsen, som lige nu er i behandling. Hun har haft søvnbesvær, siden hun for 16 år siden fødte tvillinger for tidligt. Det har givet svære arbejdsdage, fortæller hun.
- Det har virkelig været noget skidt ind imellem. Det, at føle, du går rundt i en osteklokke, ikke kan huske, hvad du lige har læst, eller opdage: hov, nu er jeg ved at falde ned af stolen, så jeg skal lige ud og lave ti sprællemandshop, siger Heidi Grøngaard Mikkelsen, som arbejder hos SKAT i Aarhus.
- Jeg har hældt kaffe i hovedet på mig selv og taget en enkelt power nap for at komme igennem visse dage. Jeg har også taget sovemedicin i perioder. Det er klart, at det rammer din effektivitet, fortæller hun.
Heidi Grøngaard Mikkelsen har døjet med søvnbesvær, siden hun for 16 år siden fødte tvillinger for tidligt. Hun er nu i behandling for at få bugt med sine søvnproblemer, for de giver hende et tungt arbejdsliv. Foto: Privat
Dyrt for alle
Men ikke nok med, at det gør den enkelte ineffektiv. Der er grimme langtidskonsekvenser af for lidt søvn.
- Det er voldsomt belastende for hjerne, krop og organisme og kan forbindes med samtlige store livsstilssygdomme som diabetes 2, hjerte-kar-problemer, for højt blodtryk, depression og så videre, siger Mikael Rasmussen.
Han peger på, at søvnbesvær oftest er filtret ind i lidelser som stress og angst. Ikke som følgevirkning, men som startskud til den trivselsmæssige deroute.
- Søvnbesvær optræder ofte længe inden, du kommer ind i stress-tilstanden. Faktisk kan det ikke lade sig gøre, at blive syg af stress, hvis du får 7-8 timers kvalitetssøvn hver nat, siger Mikael Rasmussen.
Søvnbesvær fører milliardstore udgifter med sig og skubber folk ud af arbejdsmarkedet. Blandt personer med søvnbesvær er der årligt 5.204 ekstra førtidspensioner i forhold til personer uden søvnbesvær, fremgår det af rapporten ‘Sygdomsbyrden i Danmark 2016’, hvori man også kan konstatere, at søvnbesvær koster milliarder i tabt produktion.
Leder af ScanSleep, Torben Jager Petersen, hvis klinik behandler omkring 400 patienter om året, siger:
- Jeg tror, at en screening af medarbejdere og behandling af dem med de største søvnproblemer kan give virksomheder det største ROI (return on investment, red.) på sundhedsområdet i øjeblikket.
Sex kan blive det næste
Men så bør vi vel alle glæde os over, at arbejdsgiverne er omsorgsfulde og vil hjælpe os til god søvn? Ikke ukritisk, for der er en hage ved den gode vilje, mener lektor på CBS, Anders Rastrup Kristensen, der blandt andet forsker i balance mellem arbejds- og familieliv.
- Det, at man vil hjælpe medarbejderne til at sove godt, er endnu et krav, man lægger på dem, som de skal forholde sig til, og som tager tid. Der er konstant nye tilbud, som skal hjælpe folk med at toppræstere.
Arbejdsgiverne æder sig hele tiden længere ind i privatsfæren, mener han.
- Først havde vi rygestop-kurserne, så kantinemaden, der ikke måtte være fed, så kom motionsklubberne, så yoga og mindfulness, nu kommer så søvn. Men her bevæger vi os altså ind i noget af det mest private, vi har.
Anders Raastrup Kristensen bliver ikke overrasket, hvis næste skridt bliver, at arbejdsgiverne bevæger sig ned under dynerne.
- Sex er også vigtigt for at være et helt menneske, og der er med garanti virksomheder, som kommer til at tilbyde sexologer. I 60’erne ville man også have fundet det absurd og grinet af, at virksomheden blandede sig i rygning. I dag er tilbud om rygestopkurser noget af det mest naturlige.
Sov syv timer og tjen mere
Hvis man vil se, hvad fremtiden byder på, kan det nogle gange give mening at skue over Atlanten. Her skabte en stor forsikringskoncern sidste år overskrifter ved at tilbyde medarbejderne flere hundrede dollar ekstra om året, hvis de kunne dokumentere, at de sov mindst syv timer hver nat.
- Ha, ha, ha. Er det ikke helt vanvittigt, griner Mikael Rasmussen højt.
Han tror ikke på, det kommer så vidt i Danmark. Men i takt med at ny viden om eksempelvis sammenhængen mellem stress og søvn dukker op, vil arbejdsgiverne gå massivt ind i sovevaner, mener han.
- Blandt personer med søvnbesvær er der årligt 5.204 ekstra førtidspensioner i forhold til personer uden søvnbesvær
- De årlige ekstra omkostninger til behandling og pleje blandt personer med søvnbesvær beløber sig til i alt 3,8 milliarder kroner, hvoraf de 3,4 milliarder er udgifter i sekundærsektoren. Sekundærsektoren er der, hvor man henvises til, når man har været til egen læge eller andet. Altså den del, der viderefører behandlingen inden for et eller andet speciale
- Omkostninger til tabt produktion er årligt på 21,7 milliarder kroner
- Personer med søvnbesvær har en overrisiko for langvarigt sygefravær i forhold til personer uden søvnbesvær
Kilde: ’Sygdomsbyrden i Danmark 2016’
UDVID
Anders Refstrup Kristensen konstaterer, at søvn-hjælp er en del af det grænseløse arbejdsliv. Han peger blot på, at tilbud om søvnscreeninger, eller en søvn-app, ikke må stå alene:
- Det skal hele tiden sættes i relation til mængden af arbejde, tempoet og kulturen på jobbet, hvis mange medarbejderne sover dårligt. Tager man ikke også fat i ledelse, organisation, bemanding og arbejdspres, er det blot symptombehandling.
Det er Hanne Blume fra Dong Energy enig i og understreger, at det selvfølgelig til enhver tid er medarbejdernes ansvar, hvordan de lever deres liv.
- Vi tilbyder de sunde valg, men er ikke fundamentalister. Vores tilbud er baseret på frivillighed. Man kan lade sig inspirere, hvis man synes, men vi går ikke hjem i privaten og løfter dyner. Vi kan ikke være bekendt at lade være.
Heidi Grøngaard Mikkelsen, der kalder det ”et helvede” at være under søvnpres, siger:
- Jeg er nok ret samvittighedsfuld, og søvnbesværet har jo påvirket min arbejdsindsats. Derfor har jeg haft det bedst med at være åben og inddrage min arbejdsgiver. Den enkelte må mærke efter i forhold til at involvere arbejdspladsen, men ingen – hverken den ansatte eller arbejdsgiver - er vel tjent med at køre sig selv fuldstændigt i sænk?
Denne artikel blev bragt første gang 21. august 2016 på Ugebrevet A4. Vi bringer den igen, fordi mange andre læsere tidligere fandt interesse for den.