Sydsjællands Politi efterlyser en mand, som forlod sit hjem i Korsør i nedtrykt sindstilstand.
Det drejer sig om den 39-årige Jonas Nielsen som forlod sit hjem klokken 22 fredag aften.
Han er kørende i en sort Volvo V40 med nummerpladen UT 55891.
Ifølge BT er Jonas Nielsen formentlig kørt mod Fyn.
Politiets teori er, at Jonas Nielsen på nuværende tidspunkt ønsker at være alene. Vagtchefen ved Sydsjællands Politi, Jan Frederiksen, siger til BT, at man tager efterlysningen roligt.
Oplysninger om sagen til Sydsjællands Politi på telefon 114.