Politiet formoder at 17-årige Holger fra Aarhus opholder sig i København. Han har været væk siden 26. oktober.
Ifølge Østjyllands Politi er han sidst set på Nørrebro i København. Her opholdt han sig 2. november nær Ungdomshuset og ved Hillerødsgade, hvor han blev set gå rundt med en sovepose under armen.
Politiet frygter ikke, at der sket Holger noget, men har tidligere oplyst, at man har en formodning om, at han kan finde på at anskaffe sig en robåd og forsøge at sejle til Sverige.
Holger beskrives som følgende:
- Dansk.
- 178 centimeter høj.
- Lyst, kort hår.
- Almindelig til muskuløs af bygning.
- Iført lysebrune fløjlsbukser og lysebrun skotskternet skjorte.
- Medbringende sovepose.
Da han forsvandt fra en adresse i det sydlige Aarhus for snart tre uger siden, var han iført ternet, beige skjorte af mærket Ralph Lauren, mørkeblå shorts og lyseblå kanvassko af mærket Vans.
Oplysninger om Holger kan gives til Østjyllands Politi på 114.