Var du vild med tv-programmet ”Tilbage til 9A” eller kan du bare godt lide, når Hans Pilgaard toner frem på skærmen, så er der her en god nyhed.
Hans Pilgaard er nemlig gået i gang med optagelser til et helt nyt tv-program.
Det afslører Hans Pilgaard selv over for sine næsten 40.000 følgere på det sociale medie Instagram.
Den populære vært er dog stadig en smule hemmelighedsfuld.
Til et billede fra den første optagedag, skriver Hans Pilgaard.
- Tar chancen. Med hjerteblod, uden manuskript. Med passion, uden sikkerhedsnet. Med tvivlen, troen og hinanden! Rune og jeg har fået mod på mere efter “Tilbage til 9A” på TV2. Så nu handler det om “Et spørgsmål om liv og død”. Mere kan vi ikke afsløre endnu. Første optagedag på en ny rejse med ukendte stop undervejs. Har sgu sommerfugle i maven - men jeg genkender dem!, skriver Hans Pilgaard blandt andet til billedet af ham og hans gode ven og kameramand på tv-projektet.
Du kan se opslaget herunder.