Handicappede borgere på kontanthjælp kan i værste tilfælde miste deres handicapvenlige bolig.
Det forudser både Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Handicaporganisationer kan blive konsekvensen af regeringens kontanthjælpsloft, der i disse dage behandles i folketingssalen.
Det skriver DR.
- Det kommer til at betyde rigtig meget, fordi man i forvejen ikke har så mange penge, når man er på kontanthjælp.
- Og for nogen vil det betyde, at de ikke har råd til at bo i den lejlighed, de bor i nu, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, til DR.
Lovforslaget har opbakning fra samtlige af regeringens støttepartier og sætter et loft over, hvor meget en person kan få i ydelser fra det offentlige.
Det vil blandt andet betyde, at nogle kontanthjælpsmodtagere vil miste hele eller dele af deres boligstøtte.
For nogle handicappede kontanthjælpsmodtagere drejer det sig ifølge en række høringssvar om 1600 til 2400 kroner om måneden. Og det bekymrer Thorkild Olesen:
- Mange af vores medlemmer bor i botilbud eller handicapvenlige boliger, som er dyrere end almindelige boliger. De kommer til at betale prisen for det her. Det betyder, at de enten må flytte, eller at de ryger på gaden, siger han.
Også hos KL er det især boligproblematikken, man frygter.
Den yderste konsekvens af kontanthjælpsloftet bliver ifølge Tina Wahl, der er kontorchef i center for social og sundhed i KL, at de handicappede kontanthjælpsmodtagere ikke har råd til deres boliger længere.
Ifølge regeringen vil lovforslaget i sin nuværende form øge arbejdsudbuddet med 650 fuldtidsstillinger.
Det har ikke været muligt for DR at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).
Men partiets ordfører på området, Hans Andersen, mener slet ikke, at handicappede borgere, der er for handicappede til at varetage et almindeligt job, skal være på kontanthjælp.
- Kommunerne skal sikre, at hvis man har en varig nedsat arbejdsevne, så skal man slet ikke være på kontanthjælp.
- Så skal man i et ressourceforløb og derefter muligvis i et fleksjob - eller sågar have en førtidspension. Og det er jo kommunernes ansvar, siger han til han til DR.
/ritzau/