En 24-årig kvinde gik på et stisystem bag Scandic Hotel i Roskilde. Her så hun en mand ved en busk bag en lygtepæl.
Manden kiggede på hende uden et ord, mens han stod og masturberede. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.
Kvinden skyndte sig fra stedet og ringede fluks til ordensmagten. Blufærdighedskrænkelsen fandt sted onsdag morgen klokken 07:05, og politiet vil meget gerne høre fra vidner. De kan ringe på 114 og bede om lokalpolitiet i Roskilde.