Tusindvis af danskere har de seneste år taget rejsen nordpå for at finde arbejde i Norge, og der er mere, hvor det kommer fra.
Ifølge avisen Dagens Næringsliv får den norske olieindustri over de næste tre år brug for yderligere 4.500 ansatte.
En af de virksomheder, der skal bruge flere ansatte, er offshore-rederiet Island Offshore, som skal bruge 300 nye medarbejdere.
”Arbejdskraft vil være en stor udfordring fremover for alle rederier. Det gælder også for os. Det må vi bare håndtere, så godt vi kan,” siger skibsreder Håvard Ulstein, adm. direktør i Island Offshore.
Kilde: Dagens Næringsliv