Første matchbold blev misbrugt for AaB. Faktisk ramte nordjyderne i overført betydning slet ikke bolden, da det i søndags blev til et 4-0-nederlag til F.C. København i i Parken i søndags.
Men der er endnu tre matchbolde for AaB’s guldfavoritter, der med blot et enkelt point torsdag mod Brøndby kan kalde sig danske mestre 2007/08.
- ?Det kræver dog, at vi laver en rigtig god præstation, for det skal der uden tvivl til. Mod FC København i mandags synes jeg, vi gjorde det ok, men i sådan en kamp rækker det ikke. Dér skal man spille op til noget nær sit bedste, og det skal vi også gøre mod Brøndby,? siger AaB-træner, Erik Hamrén i en pressemeddelelse.
Ikke ufortjent guld
Snakken om, at nordjyderne ikke har fortjent guldet, er taget til i kølvandet på det markante nederlag til de nuværende mestre, FCK. Men den køber Erik Hamrén ikke.
- ?Hvis vi vinder guld er det fortjent. Eksperterne må synes, hvad de vil, men efter 33 spillerunder har holdet, der vinder SAS Ligaen, fortjent at vinde. Du kan tabe en enkelt kamp ufortjent, men du kan ikke vinde en liga ufortjent,? siger AaB-træneren, der itordag slipper for Brøndbyprofilerne Martin Ericsson, Thomas Rasmussen og Anders Randrup, der er ude med karantæner, og de skadede Morten Rasmussen og Morten ’Duncan’ Rasmussen.