Et af de to palæstinensiske regeringspartier, Hamas, afviser i dag et forslag fra USA om, at militante palæstinensere stopper med at sende raketter ind over Israel, mod at palæstienserne til gengæld får større bevægelsesfrihed i Gaza og på Vestbredden, som Israel holder besat.
Planen er blevet lækket til den israelske avis Haaretz, men ser ikke ud til at få meget medvind.
- Vi afviser pure den ynkelige og terroristagtige plan, der opfordrer til drab på det palæstinensiske folk og legaliserer besættelsen af palæstinensisk jord mod sikkerhed til Israel, lyder det i en erklæring fra Hamas.