Torsdag morgen så en flok børnehavebørn på, mens en mand uden tøj truede sig til deres kaniner.
Han stod med en kniv i den ene hånd og en schæferhund i den anden, skriver vg.no.
"Han havde næsten ikke noget tøj på, og en stor schæfer i snor. Han spurgte om det var vores kaniner, fordi han ville dræbe dem," fortæller børnehavebestyrer Anne Skribeland til VG Nett.
Hun valgte straks at ringe efter politiet.
"Vi fik en melding om en mand som kom med trusler ved en børnehave, og at han havde en kniv. Han er nu indlagt på psykiatrisk, efter at have set en læge," siger operationsleders Per Kristian Klausen til VG Nett.
Den halvnøgne mand forklarede senere, at han var en naturmand, og derfor ville spise børnene kæledyr.
"Det var skræmmende for både børn, ansatte og nogle forældre som tilfældigvis var til stede," fortæller Anne Skribeland.
Manden forsøgte at gemme sig i en nærliggende skov, men politiets hunde fandt ham hurtigt. To kaniner er stadig savnet efter episoden.
Kilde: vg.no