Cirka halvdelen af alle sundhedsfaciliteter verden over kan ikke tilbyde basale hygiejnemuligheder som vand og sæbe eller håndsprit.
Det fremgår tirsdag af en fælles rapport fra FN-agenturerne WHO og Unicef.
Rapporten viser, at 49 procent af verdens sundhedsfaciliteter mangler enten vand og sæbe eller håndsprit i forbindelse med behandling eller toiletbesøg.
Næsten hver tiende sundhedsfacilitet har ingen af delene.
Tallet, der er baseret på data fra 40 lande, tegner et "foruroligende billede" af hygiejnesituationen i globale sundhedsfaciliteter, lyder det.
- Hygiejneforholdene kan ikke være til forhandling, siger den spanske læge Maria Neira fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
- Hygiejne i sundhedsfaciliteter kan ikke sikres uden et øget antal investeringer i basale tiltag. Det inkluderer rent vand, rene toiletter og sikker håndtering af affald fra behandlinger, lyder det fra Maria Neira.
Op mod 3,85 milliarder mennesker vurderes globalt at være påvirket af at leve med sundhedsfaciliteter, hvor hygiejnen ikke er god nok.
- Hospitaler og klinikker uden rent vand, basal hygiejne og ordentlige toiletforhold er en potentiel dødsfælde for gravide mødre, nyfødte og børn, siger Kelly Ann Naylor fra børneorganisationen Unicef.
- Hvert år dør omkring 670.000 nyfødte af blodforgiftning, tilføjer hun.
Ifølge FN-rapporten står det særligt slemt til syd for Sahara. Her har kun 37 procent af sundhedsfaciliteterne adgang til vand og sæbe.
Rapporten er udgivet i forbindelse med World Water Week i Stockholm.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.