Britisk politi fængsler dobbelt så mange for terrorisme, som det ender med at rejse sigtelse i mod. Det vil sige, at mange helt uskyldige kommer bag tremmer i jagten på terrorister.
Statistikken stammer fra det britiske indenrigsministerium, der har indsamlet tallene fra september 2001, hvor krigen mod terror begyndte i kølvandet på angrebene mod USA 11. september, og frem til foråret 2007. De viser, at 669 af de 1.228 mennesker, der i perioden blev anholdt mistænkt for terrorisme, blev løsladt igen uden et retsligt efterspil.
Statistikken rummer ikke de seneste arrestationer i forbindelse med blandt andet de mislykkede bombeangreb i London og Glasgow for nylig, skriver BBC.