En 41-årig psykisk syg mand er tirsdag dømt ved Københavns Byret for forsøg på manddrab.
Han huggede en vicevært i hovedet med en økse gentagne gange i marts i en opgang på Hans Knudsens Plads på den yderste del af Østerbro i København.
Dommen lyder på anbringelse på retspsykiatrisk afdeling.
Det skriver Ekstra Bladet.
Den 41-årige fik hallucinationer om formiddagen den 13. marts, da han troede, at han havde set den mand, som angiveligt havde voldtaget ham som barn.
Ifølge Ekstra Bladet har viceværten forklaret, at han havde banket på døren hos den 41-årige for at tilbyde hjælp, fordi han virkede psykisk ustabil.
Men manden kom ud med øksen i hånden og gik til angreb på viceværten, som forsøgte at undslippe.
Ekstra Bladet skriver, at gerningsmanden råbte "pædofil" og "bøssesvin", mens han slog løs på ofret.
Efterfølgende kontaktede gerningsmanden selv alarmcentralen.
- Hallo? Jeg er bange for, at jeg har forsøgt at slå en ihjel, fortalte den nu dømte i telefonen ifølge Ekstra Bladet.
Det er uvist, om manden har anket dommen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.