Halle Berry flygtede fra sin berømmelse, da hun anonymt chattede på nettet. Hun ville bare gerne have en normal snak med folk, skriver BBC News.
»Jeg prøvede bare at chatte anonymt og bare være en anden person i det chatforum i gang med en samtale,« siger hun til BBC.
Hollywoodstjernen fortæller, at hun flere gange har skjult sin sande identitet på nettet. Og når hun endelig har fortalt sine nye online-venner, hvem hun er i virkeligheden, har de ikke troet på hende.
»Da jeg besluttede at sige: ’Hey, forresten, personen du har chattet med i en uge er mig, Hally Berry’, troede de bare, jeg var en skør kule,« fortæller hun.
Halle Berry er stjerne i en ny thriller sammen med Bruce Willis. Skuespillerinden ønsker, at hendes liv ikke altid skulle udstilles for offentligheden.
»Nogle gange ville det være virkelig rart bare at kunne gå på markedet og ikke skulle bekymre sig om at blive fulgt efter. Men at gå derhen og have en følelse af at have et privatliv,« siger hun.