En 37-årig gartner fra Galathea-ekspeditionen var ekstremt heldig, at han overlevede et hajangreb af verdens mest aggressive hajer, tyrehajen.
Af Signe Højgaard Nielsen
siho@avisen.dk
@BRØD:Tyrehajen, som angreb Martin Aarseth-Hansen fra Galathea-ekspeditionen, er en er verdens farligeste hajer. Det fortæller zoolog fra Kattegatcenteret Anja Petersen.
»Det er nogle af de mest hidsige hajer med en meget kort lunte. En normal haj ville aldrig angribe et ukendt dyr på dens egen størrelse, fordi risikoen for, at den selv kommer til skade, er alt for stor. Tyrehajen har ikke den begrænsning,« fortæller hun.
Hun har selv siddet i en båd, hvor en tyrehaj angreb båden flere gange og endda gik til angreb på bådens motor. Den tyrehaj, der angreb Martin Aarseth-Hansen, fik fat i hans højre arm fra albuen og ned til hånden.
Spyttede maden ud
En af grundene til, at hajen har sluppet den 37-årig gartner igen, kan være, at den troede, at det var en skildpadde, den fik fat i, og blev skuffet over smagen.
»Hvis den ikke er vant til også at spise søløver, er den ikke vant til at spise ting, der er varmere end vandet. Det svarer lidt til, at man får tomatsuppe, når man troede, at man fik tomatjuice. Så vil mange nok også spytte det ud igen,« forklarer Anja Petersen.
Tyrehajen ligner den store hvide haj og bliver også kaldt den hvide hajs lillebror. Hajforskere skyder på, at en del af de angreb på mennesker, som den hvide haj får skylden for, bliver foretaget af tyrehajen.