To australske drenge formodes onsdag aften at være blevet udsat for et hajangreb på den australske vestkyst.
Drengene er omkring ti år, og de pådrog sig begge skader på benene med få minutters mellemrum. De befandt sig blot tre meter fra kysten, da de blev angrebet ved Watermans Bay Beach i det nordlige Perth.
- De to personer forlod stranden, og deres skader blev behandlet af en læge, oplyser myndighederne i staten Western Australia.
Drengene var efter angrebet hverken i stand til at beskrive, hvilken type haj de var blevet angrebet af, eller hvor stor en haj der var tale om. Det rapporterer det lokale medie PerthNow.
Efter angrebet er der torsdag blevet udstedt et varsel om hajer i området.
Sidste år blev der registreret i alt seks angreb i Western Australia. På tværs af hele Australien blev der i 2017 registreret 15 angreb.
En 17-årig pige blev sidste år dræbt, da hun surfede ved statens sydkyst. Yderligere to personer blev såret i Western Australia i 2017.
I alt er 15 personer blevet dræbt af hajer i staten siden 2000.
De seneste 100 år er der blevet registreret 567 uprovokerede hajangreb i hele Australien. 134 mennesker er blevet dræbt, mens 320 er blevet såret.
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.