Nogen har fjernet de brædder, som holder vandet inde i dammen ved Nimtofte Mølle på Djursland.
Det fortæller en nabo til fotografen af de hosstående billeder fra episoden.
Det må således betragtes som hærværk for dammen er nu tømt for vand.
Ifølge Syddjurs Kommune er brædderne blevet fjernet inden for det seneste døgn.
- Vi kan se at stemmebrædderne er blevet fjernet og det betyder, at slam fra mølledammen desværre er løbet ned ad åen til de arealer, hvor en stor del af Kolindssunds havørreder gyder, skriver kommunen og ridser situationen yderligere op
- Det er rigtig ærgerligt fordi fiskelaverne netop nu er ved at blive klækket i gydebankerne og med slammet kan vi risikere, at årets produktion af havørreder i Nimtofte Å går tabt.
Kommunen vil anmelde sagen til politiet, hvis der er tale om hærværk.
- Nimtofte Å er et af landets fineste vandløb og det vil være rigtig trist, hvis en stor del af fiskebestanden går tabt, skriver kommunen.
(Foto: Øxenholt Foto)
(Foto: Øxenholt Foto)
(Foto: Øxenholt Foto)