Når graviditetstesten viser to tydelige streger, er det ikke kun maven, der vokser.
Der sker også masse andre ting med kroppen.
Her fortæller jordemoder Stine Roswall samt den jordemoderuddannede blogger og forfatter Cana Buttenschøn om nogle af de helt naturlige kropslige forandringer, der kan opstå under en graviditet, men som måske kan overraske - især førstegangsgravide.
1) Større brystvorter
Det er ikke kun maven, der bliver større. Det gør brystvorterne typisk også, forklarer Stine Roswall, der anslår at have hjulpet cirka 500 børn til verden.
- Man formoder, at det er naturens måde at gøre det nemmere for barnet at finde brystet, når det skal ammes.
- De fleste gravide bliver mere pigmenterede, og derfor får mange også en mørk streg over maven og flere fregner. Pigmenteringen sker også på brystvorterne, siger Stine Roswall.
Pigmenteringen falmer som regel efter fødslen, men brystvorterne forbliver typisk lidt større end før.
2) Sarte slimhinder
Under graviditeten kan slimhinderne blive så sarte, at tandkødet kan bløde, når man børster tænder, og der kan komme blodudtræk, når man pudser næse.
Sarte slimhinder kan også give kontaktblødning under sex, siger Cana Buttenschøn, som er aktuel med bogen "40 uger inden".
- Nogle kvinder oplever også pletblødning, uden at det er farligt, siger hun og understreger, at man selvfølgelig skal kontakte lægen eller jordemoren, hvis man bløder kraftigt, har smerter eller ved tvivl og behov.
3) Hæmorider
I takt med at babybulen vokser, kan tyngden medføre et øget tryk i blodårerne.
Dermed øges presset også mod blodkarrene ved endetarmen. Det gør, at mange gravide får hæmorider, forklarer Stine Roswall.
- Det er ikke noget, vi snakker ret meget med hinanden om, men der er mange, der får det under graviditeten, siger hun.
Sund mad, rigeligt vand, gode toiletvaner og venepumpeøvelser kan være forebyggende, men er ikke en garanti for at undgå hæmorider.
Behandlingen af hæmorider afhænger af graden og generne, skriver sundhed.dk.
4) Blærebetændelse
Mange gravide oplever også at få blærebetændelse.
- Gravide kan have sværere ved at tømme blæren, og er der rest-urin tilbage, kan det blive nemmere for bakterierne at vokse i antal i urinblæren, siger Stine Roswall.
Anatomiske forandringer og ændret hormonmiljø fører til, at gravide nemmere får urinvejsinfektioner end andre, skriver sundhed.dk.
Livmoderen kan trykke på urinlederne og føre til, at nyrebækkenet tømmes dårligere for urin. Sammen med blandt andet slappere lukkemuskler medfører det, at gravide kan få urinvejsinfektion og nyrebækkenbetændelse.
Af hensyn til graviditeten er det meget vigtigt at blive behandlet for tilstandene.
5) Inkontinens
En voksende mave kan belaste bækkenbunden så meget, at man kan komme til at tisse i bukserne.
Det sker især i slutningen af graviditeten, hvor babyen virkelig tynger mod blæren og bækkenbunden, og i særdeleshed også efter at man har født, forklarer Cana Buttenschøn.
- Det er et vink med en vognstang om, at man bør i gang med at lave knibeøvelser - det bør alle kvinder i øvrigt, siger hun og råder:
- Lav mindst ti lange knib hver dag - ellers kan man alternativt dyrke en masse sex, for under samleje laver kroppen helt naturligt knibeøvelser.
6) Øget hårvækst
Mens mange nybagte mødre oplever at tabe hår efter fødslen, er der derimod skub i hårvæksten under graviditeten, forklarer Cana Buttenschøn.
- Man har nærmest kun lige barberet ben, inden man får stubbe igen, siger hun og fortsætter:
- Det er hormonelt betinget, ligesom at gravide også typisk har øget pigmentering, sarte slimhinder, mere uren hud, kan få bumser og har øget svedtendens, siger Cana Buttenschøn.
7) Halsbrand
Hormonerne er skyld i mange af de kropslige forandringer, der sker. Det gælder også halsbrand, som en del gravide døjer med, siger Stine Roswall.
- Man producerer et hormon, som blødgør muskulaturen, så bækkenet kan åbne sig mere, når barnet skal fødes.
- Det er rigtig smart, men hormonet blødgør også lukkemusklen fra mavesækken op til spiserøret, og det gør, at man kan få halsbrand. Det er helt normalt og har en hormonel forklaring.
/ritzau fokus/
Af Grith Larsen/ritzau fokus/