Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) slår nu fast, at det ikke var en ansættelsessamtale, som en dansk premierløjtnant havde med en afghansk tolk.
Tolkene kom i fokus, da den danske premierløjtnant fortalte til TV2 Nyhederne, at hun havde holdt ansættelsessamtaler med flere afghanske tolke. Det er imidlertid ikke korrekt, skriver Hærens Operative Kommando i en pressemeddelelse.
I stedet er der tale en tiltrædelsessamtaler, som drejer sig om, hvilket konkret arbejde tolken skal udføre for det danske forsvar. Selve ansættelsen af tolken står briterne for.
- Jeg er glad for, at Hæren er ude at berigtige den oplysning, der blev givet. Nemlig at vi ikke ansætter tolkene selv, siger Nick Hækkerup til Ritzau.
/ritzau/