Haldor Topsøe fyrer 200 medarbejdere som følge af omfattende omorganisering, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
På baggrund af en ny vision med fokus på at accelerere udviklingen af carbonneutrale teknologier bliver 200 stillinger overflødige, fremgår det af pressemeddelelsen.
Ifølge administrerende direktør Roeland Baan skal selskabet være med til at tackle nogle af verdens klimaudfordringer.
- Med vores nye organisering på plads tror jeg på, at Topsøe er tættere på at indtage en afgørende global rolle, siger Roeland Baan.
Mange ansatte vil få nye ansvarsområder. Den nye organisering vil træde i kraft 1. november 2020. Langt størstedelen af Haldor Topsøes ansatte arbejder i Danmark.
Haldor Topsøe A/S havde indtil i dag cirka 2300 ansatte verden over - heraf omkring 1700 i Danmark.
Virksomheden blev grundlagt i 1940 af dr. Haldor Topsøe, og er i dag et af de førende firmaer i verden inden for fremstilling af katalysatorer og teknologier til den kemiske industri og raffinaderier.
heterogen katalyse. Omkring 50 procent af verdens kunstgødning fremstilles ved hjælp af teknologi fra virksomheden.