Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
-Man kan godt sige, at beslutningen om at søge optagelse i Trekantområdet er historisk, for dermed signalerer vi, at Haderslev Kommune med afsæt i Sønderjylland er en del af et Danmark i vækst, siger borgmester H.P. Geil.
I et visionært og ambitiøst samarbejde med Kolding, Vejle, Fredericia, Middelfart, Vejen og Billund ønsker Haderslev nu at samarbejde tæt om vækst og erhvervsudvikling både nationalt og internationalt.
-For Haderslev er dette en win-win situation, for beslutningen om at kigge mod nord, betyder ikke, at vi vender det blinde øje mod syd. Vi er og bliver en sønderjysk kommune, og som næstformand i Udviklings Råd Sønderjylland, kan jeg garantere, at Haderslev Kommunes engagement i Sønderjylland ikke er svækket med denne beslutning, siger H. P. Geil.
-Vi har truffet en strategisk og langsigtet beslutning om at kigge mod nord. Vi udnytter på den måde vores geografisk fine placering fuldt ud, og dermed sikrer vi også, at Haderslev Kommune i fremtiden er en del et dynamisk vækstområde, siger H.P. Geil.
-Vi vil deltage i Trekantområdets arbejde for at skabe landets stærkeste iværksætterkultur og finde nye måder at samarbejde på tværs af skellet mellem den offentlige og private sektor. Men også samarbejde om at tilbyde en mangfoldighed af tilbud indenfor kultur, idræt, arbejde og uddannelse bade nationalt og internationalt, siger H.P. Geil.
-Samarbejdet handler om at skabe en sammenhængende byregion præget af dynamik og innovation og grænseoverskridende samarbejde, og her mener jeg, at Haderslev kan byde ind og være med til at bidrage til udviklingen, siger H.P. Geil.
-Samtidig kan vi lære en masse af de andre kommuner i samarbejdet, og det gælder på mange områder, som fx erhvervsudvikling og markedsføring, siger H.P. Geil.
Kontaktperson: Borgmester H.P. Geil på 21 69 64 71, hpg@haderslev.dk
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.