Under navnet »The Hacker Academy« er verdens første lovlige hackerskole åbnet i Chicago. Skolen vil efter eget udsagn undervise i »etisk hacking« og vil undervejs få hjælp fra branchens bedste. Blandt andet vil den legendariske hacker Kevin Mitnick gæste skolen.
Lærer på skolen Mr. Ralph håber på, at skolen kan være med til at give ordet hacker en mere positiv klang. Men selvom skolen forsikrer, at den ikke vil uddanne forbrydere, er sikkerhedsbranchen yderst kritisk over for den nye hackeruddannelse, skriver den norske hjemmeside Itavisen.no.