Formel 1-teamet Haas har valgt at opgradere Romain Grosjeans racerbil forud for weekendens grandprix i Spanien.
Franskmandens danske holdkammerat, Kevin Magnussen, må starte fredagens første træning i den gamle udgave, som har haft en del problemer i de seneste grandprixer i motorsportens kongeklasse.
- Vi vil køre en af bilerne i den gamle udgave, og en i den nye. Så har vi noget at sammenligne, siger teamchef Günther Steiner.
Hvis det viser sig, at Grosjeans opgraderede racerbil er bedre end Magnussens i de første træninger, så er planen, at danskerens bil kan blive opgraderet før lørdagens tredje træning og kvalifikation.
- Vi håber, at vi kan evaluere og udskifte den anden bil fredag aften, hvis alt går efter planen, siger Steiner.
Opgraderingen betyder, at Romain Grosjeans racerbil blandt andet får et nyt gulv, frontvinge og spejle i Barcelona.
Både Grosjean og Magnussen har efter de seneste to grandprixer i Bahrain og Aserbajdsjan klaget over manglende fart i bilen.
Efter fire af sæsonens 21 grandprixer indtager Magnussen en tiendeplads i VM-stillingen med otte point. Holdkammeraten Grosjean er fortsat uden point.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.