Op til 45.000 kroner. Skattefrit.
Så mange penge kan langtidsledige danskere se frem til at få i 'jobpræmie,' hvis de kommer i arbejde.
Jobpræmien bliver en af den nye regerings allerførste forslag. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har lovet, at forslaget bliver fremlagt i Folketinget allerede i december.
- Det skal ske netop nu, fordi Danmark er i fremgang. Der er beskæftigelsesfremgang, ledigheden falder, vi skal have de sidste med, sagde Løkke, da han søndag præsenterede regeringsgrundlaget.
Forkert medicin til forkert diagnose
Men forslaget får en kølig modtagelse. Hverken den liberale tænketank Cepos eller lønmodtagerorganisationen LO forstår, hvorfor en borgerlig-liberal regering vil bruge op mod en halv milliard kroner på ordningen over de kommende år.
- Det kan man undre sig over, men det bygger på deres verdenssyn om, at folk ikke gider at arbejde. Derfor skal de piskes eller lokkes til at tage et arbejde. Men det er en forkert diagnose, og derfor er det også en forkert medicin, siger LO's næstformand, Ejner K. Holst.
Selvom Ejner K. Holst glæder sig over, at regeringen har fokus på de langtidsledige, så han hellere, at de mange millioner blev brugt på at forebygge langtidsledighed med blandt andet bedre efter- og videreuddannelse.
- I et land med verdens fjerde-strammeste rådighedskrav handler det ikke om at tilskynde til at tage et arbejde. Hvis der er arbejde, skal man tage det. Det handler om i stedet at fylde kompetencer på, så de ledige er klar til at tage et job, siger han.
Belønning til langtidsledige
Hos den liberale tænketank Cepos har cheføkonom Mads Lundby Hansen et andet forbehold. Han frygter snarere, at jobpræmien vil være så tillokkende, at de ledige vil vente med at tage et job for at opnå en økonomisk gevinst.
- Det lyder utrolig attraktivt og sympatisk, at man giver en belønning til mennesker, der har været ledige i over et år og finder et arbejde. Problemet er bare, at man kommer til at belønne folk for at være langtidsledige, siger Cepos-økonomen.
Regeringen har forsøgt at forhindre den slags spekulation ved at indsætte en skæringsdato 1. september i år, så det kun er dem, der var langtidsledige dengang, der er omfattet af jobpræmien, og ikke nye langtidsledige.
Men Mads Lundby Hansen peger på, at der flere gange tidligere har været lignende midlertidige ordninger.
I 2010 lavede Løkkes første regering en jobpræmie målrettet enlige forsørgere, i 2012 fulgte Thorning-regeringen op med en jobpræmie for alle langtidsledige, og nu lægges der så op til endnu en runde med kontant bonus til de langtidsledige.
- Vi kan konstatere, at det er er et forslag, som popper op relativt ofte. Jeg vurderer, at ledige tænker rationelt. En del af dem vil derfor forvente en jobpræmie på et tidspunkt, og det vil trække i retning af, at de venter med at tage et arbejde. Derfor vil jeg ikke afvise, at det kan betyde flere langtidsledige frem for det modsatte, siger Mads Lundby Hansen.
Han råder i stedet regeringen til at skære 10 procent af dagpengesatsen og trimme kontanthjælpen endnu engang, så det bedre kan betale sig at tage et arbejde.
Bonus på 10 procent af indkomsten
Ifølge Avisen.dk's oplysninger vil den nye regering kopiere den jobpræmie, der var en del af Løkkes såkaldte 2025-plan.
Det betyder, at ordningen kommer til at omfatte alle ledige, der har været mindst 1 år på kontanthjælp eller 1½ år på dagpenge.
Med jobpræmien skal de langtidsledige have en ekstra skattefri gevinst på 10 procent af arbejdsindkomsten - dog max 2.500 kroner om måneden - hvis de kommer i arbejde.
Det kan løbe op i en samlet udgift på 530 millioner kroner over de to år, som ordningen er sat til at løbe, fremgår det af 2025-planen.
Forsker: Idéen er god nok
Men økonomiske gulerødder i form af jobpræmier er generelt effektive til at få langtidsledige i job, lyder det fra Henrik Lindegaard Andersen, der er forsker i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Han har været med til at gennemgå effekterne af jobpræmie-ordninger i Danmark, USA, Canada og Storbritannien.
- Der er evidens for, at selve idéen med en jobpræmie er god nok. Selvom det er dyrt nu og her, kan det stadig give økonomisk overskud, fordi de ledige kommer hurtigere i arbejde og dermed sparer staten for udgifter, siger Henrik Lindegaard Andersen til Avisen.dk.
Studierne viser dog også, at der ikke er nogen positiv effekt på beskæftigelsen på længere sigt på grund af jobpræmierne. Samtidig skal man ikke tro, at man får alle langtidsledige i arbejde ved at lokke med en kontant bonus, lyder det.
- Selvom der hænger en gulerod foran og dingler, er det ikke alle, der er attraktive for jobmarkedet eller i stand til at tage et job, siger Henrik Lindegaard Andersen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.