Det Tyske Fodboldforbund (DFB) har valgt at give karantæne til to ansatte fra staben, der opførte sig hoverende i VM-sejren over Sverige.
Tyskland vandt lørdag 2-1 over svenskerne på et sent mål af Toni Kroos, og det fik de to ansatte til at fare over mod den svenske bænk med en hånlig attitude.
De to tyskere har fået karantæne i Tysklands afgørende gruppekamp mod Sydkorea.
Episoden fik den svenske landstræner, Janne Andersson, og flere andre svenskere til at storme protesterende over mod den tyske bænk.
DFB var ude med en undskyldning til svenskerne på Twitter efter episoden.
- Det var en følelsesladet kamp. Til sidst var der nogle reaktioner eller fagter fra vores stab mod den svenske bænk, som var for følelsesladede.
- Derfor har vi undskyldt over for den svenske træner og hans hold. "Ursäkta", skrev forbundet ved at inkludere det svenske ord for undskyld.
I kølvandet af episoden valgte Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) at indlede en undersøgelse af de to ansatte fra den tyske stab.
Før sidste gruppekamp mod Sydkorea har Tyskland umiddelbart gode kort på hånden for at gå videre fra gruppe F. En sejr vil sende tyskerne videre, medmindre Sverige samtidig slår Mexico.
I så fald vil både Tyskland, Sverige og Mexico stå med seks point, og så er det i første omgang målscoren, der er afgørende.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.