Værkstedshumor, "venstrehånds-skruetrækkere" og lorteopgaver.
Lærlinge må finde sig i mere end de uddannede svende og mestre på byggepladser og i håndværkervirksomhederne, fortæller Morten Ryom, der er uddannet smed, tidligere formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation og en kendt debattør.
- Min fornemmelse er klart, at lærlinge er nederst i hierakiet. Der bliver taget gas på en, og man skal stå model til lidt mere. Man skal også lige vænne sig til, at der er en anderledes omgangstone og mere værkstedshumor end i skolen, og det kan godt være overvældende for nogle, siger han til Avisen.dk.
Mandag faldt der dom i den såkaldte kosteskaftsag, hvor to håndværkere er blevet idømt otte måneders fængsel for at have udsat en ung lærling for grov vold og overgreb ved blandt andet at presse et kosteskaft op mod og en blyant op i hans endetarm. To andre håndværkere er blevet idømt mildere straffe - henholdsvis tre måneders fængsel samt 40 dages betinget fængsel.
I retten har de holdt på, at der var tale om gensidigt drilleri som en del af en familiær omgangstone.
Forskel på drilleri og overfald
Men selvom man som lærling skal regne med at få lidt gas, er der en grænse, siger Morten Ryom, der finder sagen fra Kolding voldsom grov.
- Der er forskel på at drive gæk med nogen og være decideret ond. Jeg har indtryk af, at langt de fleste svende godt ved, hvor grænsen går. I sådan en situation er det vigtigt at være menneskekender og kunne se, om lærlingen også synes, det er sjovt, eller om han kun griner med, fordi han er bange for ellers at miste sit job, siger Morten Ryom.
Drilleri kan sagtens være lidt groft, men samtidig godmodigt, forklarer han. For eksempel er "styrkeprøven" en klassiker i byggebranchen. Her bliver lærlingen bedt om at løfte en sæk med cement op over hovedet, hvorefter en af svendene klipper hul i sækken, så cementen ryger ned over lærlingen.
Et andet eksempel er lærlinge, der bliver bedt om at hente en skruetrækker til venstrehåndede.
- Så dummer man sig, men bagefter kan alle grine af det. Men grænsen går der, hvor lærlingen ikke synes, det er sjovt, siger Morten Ryom.
En anden ting, man som lærling må være forberedt på, er at få de mindst attraktive opgaver.
- Men der er jo også noget oplæring i at få lorteopgaverne. Man skal lære, at det ikke er sjovt altid, og at der også ind imellem er lorteopgaver, der skal laves, siger han.
Dansk Byggeri: Husk at afstemme forventninger
I Dansk Byggeri har man ikke deciderede retningslinjer til, hvordan medlemsvirksomhederne skal håndtere lærlinge. Man har i stedet udarbejdet en lille guide, forklarer underdirektør Louise Pihl.
- Vi anbefaler dem blandt andet, at de holder en grundig samtale, inden lærlingen bliver ansat. Og at de, når lærlingen først er ansat, laver en forventningsafstemning. Det er ikke en vejledning, men mere nogle huskeregler til virksomheden, siger Louise Pihl.
Om sagen fra Kolding siger hun, at den er så alvorlig, at den overgår enhver fantasi.
Dansk Byggeri har ikke konkrete råd i forhold til det sjov, man laver, og den omgangstone man har på byggepladsen.
- Vi forventer, at man taler ordentligt til hinanden, siger Louise Pihl til Avisen.dk og understreger, at virksomhederne også skal godkendes, inden de kan tage en lærling.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.