I 1968 var Beatles i studiet for at optage sangen "Hey Jude", og Paul McCartney skriblede hurtigt nogle noter ned til sangen. Heldigvis endte papiret ikke i skraldespanden, men blev igår solgt på auktion til godt 6,2 millioner kroner.
Det var auktionshuset Julien's Auction i New York, der havde den hånsskrevne tekst under hammeren, og den endte altså med at indbringe ni gange mere end vurderingen.
Auktionen fandt sted i anledning af, at det fredag var 50 år siden, Beatles gik i opløsning. Mere en 250 objekter var til salg.
Og der er stadig penge i edn gamle gruppe fra Liverpool.
Et gammelt trommehoved med bandets logo påtrykt fik hammerslag på 200.000 dollar. Trommehovedet blev brugt på den engelske gruppes første turné i Nordamerika i 1964.
En tegning lavet af John Lennon og hans hustru, Yoko Ono, blev solgt for næsten 94.000 dollar, mens et askebæger, som trommeslageren Ringo Starr brugte i pladestudiet Abbey Road i London, gik for 32.500 dollar.
The Beatles grundlagde sin enorme succes på små spillesteder i Liverpool, og en lille scene lavet af træ fra et af stederne blev solgt for 25.600 dollar.
Auktionen var planlagt til at finde sted online fra Hard Rock Cafe på Times Square i New York City, men auktionshuset besluttede på grund af coronaviruspandemien at nøjes med kun at holde den online.
Se eller gense "Hey Jude" her: